29.02 Kl. 20.00
The hOpening | Vinterjazz
Musikcaféen
The hOpening består i sin basisform af to af Danmarks markante jazz-musikalske profiler: Lennart Ginman og Jeppe Gram, som dog allerede i projektets begyndelse valgte at tilkoble pedal steel guitaristen Maggie Björklund til at agere det stærke melodibærende element i gruppens musik.
Trioens sædvanlige “modus operandi” har været det naturlige udgangspunkt for begyndelsen af deres samarbejde, men undervejs i processen har de tre musikere helt bevidst trukket sig længere væk fra deres hver især personlige komfort zone, ud fra ønsket om at undersøge andre og mere uvante soniske territorier.
Det er derigennem lykkedes trioen at skabe et helt igennem særpræget og unikt nyt album ‘Out of Bristol’, som kan opleves live i Musikcaféen 29. februar 2020. 
 
Den nye plade matcher den enorme mængde af passion, flid og ikke mindst tid, som er kastet ind i projektet. Dele af musikken er skabt på oplæg fra gruppens to ophavsmænd Lennart og Jeppe, mens andre dele er improviseret frem direkte i studiet og uden nogen efterfølgende brug af overdubs.
29.02 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
The hOpening | Vinterjazz
Musikcaféen