27.02 Kl. 20.00
Surfbort (US) + support: Angry Skeletons + Girlcrush
Musikcaféen

Surfbort er et fire mand stort punk band fra Brooklyn, New York. Bandet består af David Head, Alex Kilgore, Sean Powell og anføres af Dani Miller. Surfbort får deres inspiration fra firsernes punk scene og laver medrivende og eksplosivt musik.

Surfborts live oplevelse er både instinktivt og konfronterende. Deres guitar-shreddende punk musik siger nej til en digital tidsalder fyldt med intolerence. Deres musik sætter fokus på kærlighed og venskab: Alle er velkomne i deres såkaldte “Surfbort Freak Family”.
Efter deres tour med Black Lips og Coachella-optræden tidligere i år har bandet udgivet “Bort to Death”, en 4-tracks lang 7” udgivet gennem Hozac Records. De har også senest udgivet “Romance”, en drømmende 2-track udgivelse gennem Cult Records.

Gennem de sidste tre år har Surfbort varmet op for navne som The Dickies, Thee Oh Sees, Fat White Family, White Fang, Martin Rev, The Garden, Tijuana Panthers, The Mystery Lights, Tomorrow Tupils, Sunflower Bean, DIIV, GOGGS, The Dune Rats, Leftover Crack, etc. etc. etc.
Som en af de lokales favoritter, er det intet under, at da Julian Casablancas opdagede Surfborts elektriske energi, at han signede dem til Cult Records med det samme. Stay tuned for mere fra Cult Records og Surfborts samarbejde!

Support: Angry Skeletons + Girlcrush
Angry Skeletons er født ud af en længsel efter skibsvrag og brændende byer. Det er punkrock i grænselandet mellem den rå, ligetil garagerock og den mere syrede, fuzzbåret punk. Musikken udtrykkes som en fængende kombination af den aggressive, instinktprægede overflade, og det komplekse indre. Med en simpel sangstruktur, fængende melodier svøbt i distortion og en, til tider, desperat vokal, trækkes der tråde til både 80’ernes og 90’ernes nordvestamerikanske punkscene og til mere nutidige sydvestamerikanske fuzzbands.

Girlcrush er queer feminister og spiller skramlet pop-punk. De er fundet sammen som band omkring en fælles vision – at kunne ændre på folks opfattelse af køn, kropsidealer og seksualitet gennem charme, stærke holdninger og pisse gode sange.

Girlcrush udgiver debut ep i sommeren 2019 via We Are Suburban.

 

27.02 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
Surfbort (US) + support: Angry Skeletons + Girlcrush
Musikcaféen