27.03 Kl. 20.30
Provis Quartet
Stardust

Virtuositet, intuition, traditionsbevidsthed, opfindsomhed og noget af det hårdeste swing herhjemme! Det tør vi godt love denne aften, hvor nogle af dansk jazz’ absolutte stjerner besøger os. 

Claus Waidtløw er gennem mere end to årtier blandt de mest respekterede saxofonister, og han har endda formået som komponist at blive en af de førende trendsættere i europæisk jazz. 

Ben Besiakow er i sandhed en musikernes musiker; uden at gøre noget større væsen ud af sig selv formår han via sit vidunderlige touch på klaveret ikke desto mindre at være den, der om nogen kan få magien frem i jazzen. Sammen med bassisten Jens Skou Olsen og trommeslager Anders Provis bliver denne aften et sandt fyrværkeri.

Anders Provis (dr), Claus Waidtløw (ts), Ben Besiakov (p), Jens Skou Olsen (b)

27.03 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.30
Provis Quartet
Stardust