18.03 — 19.03 Kl. 19.15
Proprioception – da kroppen blev væk
Vox

Har du nogensinde hørt om den sans, der hedder proprioception? Kropsstillingssansen? Nej?

Det havde Rikke, Sif og Viktoria heller ikke. Tre velfungerende, unge mennesker med sanserne i behold, der på brutal vis bliver hevet ind i et hospitalsventeværelse, da de får nyheden om Alice. Alice har mistet noget. En sans. Der bliver snakket om kørestole. Om umulig genoptræning. De forstår det ikke. Er Alice lam? Kan hun tale? Kan hun føle? Ja, Alice er den samme, og Alice kan det hele – bortset fra at hun ikke aner, hvor hun er. Hun har mistet sin krop og kan ikke længere sanse, hvor hun befinder sig.

PROPRIOCEPTION tager udgangspunkt i reelle oplevelser med kontroltab af krop og sind. Den handler om at vågne op i en krop, der ikke længere lystrer og at være offer for sin egen manipulerende og selektive hukommelse. Midt i det hele står en søster, en kæreste og en bedste veninde. Sammen kastes de ind i et uforståeligt kaos af manglende sanser, skurrende virkelighedsopfattelser, falske minder og modstridende idéer om den Alice, de alle sammen mener at kende bedst.

PROPRIOCEPTION er skabt af teaterkollektivet MAGMA og behandler gennem humor, absurditet og metafysiske pendanter en sygdom, som vi endnu ikke har fundet ord for i samfundet: for hvordan beskriver vi tabet af noget, vi ikke vidste, vi havde? 

Forestillingen spiller fra d. 11 marts, hvor publikum inviteres med ind i et pastelfarvet venteværelse, hvor både den fysiske og metaforiske proprioception er sat ud af spil.

Koncept og idé: Stine Stub Nielsen og Katinka Hurvig Møller
Instruktion og tekst:
 Katinka Hurvig Møller
Medvirkende:
 Stephanie Desirée Skovbo Borre, Maria Horsted Skovhuus og Stine Stub Nielsen
Scenografi, kostumer og rekvisitter:
 Ane Katrine Kjær
Produktionsleder: Cirkeline Kenya Tuxen Marlow
Fotograf:
 Andrea Krull 

Tak til: Alexander Tofteskov Hjalmarsson og Bastard Café

18.03 — 19.03 Kl. 19.30 / Dør Kl. 19.15
Proprioception – da kroppen blev væk
Vox


  • Dør 75kr