11.03 Kl. 20.00
Konradsen (NO)
Musikcaféen

Konradsen er en duo bestående af vokalist og pianist Jenny Marie Sabel og multi-instrumentalist Eirik Vildgren. De har begge rødder i Nordnorge, hvis mørke vinternætter er oplyst af nordlysets neon glød – en passende metafor for duoens musikalske stemning: tradition møder innovation.

Duoen mødte hinanden i gymnasiet og flyttede senere til Oslo for at studere. De begyndte at skrive deres første album og inddrog alle de mange mennesker, der havde inspireret dem på deres musikalske vej. Debutalbummet ”Saints og Sebastian Stories” udkom 25. oktober (2019) og har skabt anledning til en Europatur i marts. Albummet bølger mellem Sabel’s sjælelige vokal over et minimalistisk klaverspil, atmosfæriske elektroniske beats og horn – alt sammen formende et delikat lydunivers med en narrativ grundstamme i familien og det samfund, de kommer fra.

Konradsen er Eirik og Jenny og et soveværelse i Oslo med synthesizers og planter. Konradsen er også Erland og Ivar, Øyvind og Big Bruce. Og den tilfældige fyr, der inspirerede dig på en café i København, og moderen der kommer til alle koncerterne. Og Sara og Simen og Tom, der engang sagde, at musikken ”lød som kærligheden i en familie”. Musikken er da også ligesom en stor familie med mange stemmer og lyde, der alle vil have det sidste ord – og i hjertet af det hele et blidt klaver og en omsluttende vokal, der samler alle de forskellige individer, der er en del af Konradsen.

11.03 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
Konradsen (NO)
Musikcaféen