28.03 Kl. 20.00
Genklang: Artifact Collective & Luster
Musikcaféen

Musikcaféen og Genklang inviterer til en helt unik koncertoplevelse. Anden runde af det nye Genklang den 28. marts har Artifact Collective og Luster på programmet. Her får du som publikum det allerførste live-lyt på fortolkninger af kæmpe hits, og et helt særligt kig ind i maskinrummet hos de to spændende upcoming bands.

Genklang er et alternativt bud på den typiske koncertoplevelse, med unikke aftener hvor genrer nedbrydes, krydses og genopfindes. Genklang er for de nysgerrige og nørdede, der er klar på at opdage ny musik og udfordre sine egne opfattelser af genrer.

___________________________________________________________________

Artifact Collective

Artifact Collective er et kollektiv af seks venner. Seks venner der laver musik og som allerede i deres debut-år, 2018, har haft et af de mest afspillede danske numre på P3 med deres debutsingle ’Light Blue’.
Bandet har allerede spillet for et udsolgt Hotel Cecil, og de spillede 3 koncerter på sidste års SPOT festival, hvor GAFFA blandt andet skrev om den ene optræden:

“Det er tydeligt at mærke, at de seks herrer i Artifact Collective ikke er nye i gamet. De er vant til at optræde live, og deres afslappede attitude og kammeratlige dynamik smitter af på publikum.”

I dette forår ser bandet frem mod at udgive deres første samlede værk, og både GAFFA og Red Bull peger på bandet som et af Danmarks næste store navne.

Lyt til Artifact Collective her: https://bit.ly/2GG5Nrn

___________________________________________________________________

Luster

Med Jacob Haubjerg i front har Luster hurtigt sat sig solidt på den danske musikscene. Det selvbetitlede debutalbum Luster er blevet beskrevet som ekstremt velkomponerede pop med rødder i 80’er new wave, men med et særligt tvist, der skaber et tidløst univers på et højt, højt plan.
Om sangene siger Jacob Haubjerg “The songs all have a direct, honest vibe best described as raw-pop. The songs are almost stripped from symbolism to stand out as naked as possible without hiding anything. This is true for my music but also for my lyrics”.
De har fået stor opmærksomhed internationalt og i Danmark, hvor de senest er nominerede til 5 Gaffa-priser. Blandt nomineringerne er Årets Danske Livenavn, hvilket ikke er til at undre sig over, da Jacob tager Brian Batz (Sleep Party People), Malthe Rostrup og Anders Bach (Bisse og Ice Cream Cathedral) med sig når Luster er live.

Lyt til Luster her: https://bit.ly/2BDkMiz

28.03 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
Genklang: Artifact Collective & Luster
Musikcaféen