17.04 — 20.04 Kl. 19.00
Den sidste nadver
Xenon

En selskabsleg fra helvede

I Den sidste nadver byder vi publikum indenfor til en skæbnesvanger genforeningsmiddag. En vennegruppe, der på ydersiden virker til at have det perfekte venskab, bestemmer sig for at lege en uskyldig leg: de skal dele hvert eneste opkald, SMS, mail og Instagram-besked, de hver især modtager i løbet af middagen med alle andre ved bordet. Den lille leg viser sig og dog at være en smule farlig – for kan det tætte gymnasievenskab holde til de sandheder der bipper ind på bordet i løbet af aftenen?

Den sidste nadver er en forestilling om ærlighed, seksualitet, egoisme, der giver indblik i de unges liv i 2019. Forestillingen er skabt af den nyopstartede scenekunstgruppe PULS, og den sætter spørgsmålstegn ved måden, vi bruger sociale medier på. Hvornår er man utro i en verden med Snapchat og Tinder? Vil man i virkeligheden vide alt om sine venner og sin kæreste, og hvor går grænsen mellem dit virkelige jeg og din digitale identitet?

Den sidste nadver er skabt med inspiration fra filmen Perfetti Sconosciuti af Paolo Genovese.

17.04 — 20.04 Kl. 19.30 / Dør Kl. 19.00
Den sidste nadver
Xenon


  • Dør 85kr