10.07 Kl. 20.00
Dans & Lær
Musikcaféen

Dans & Lær har gennem en årrække bygget deres helt egen niche påden danske musikscene. Deres kombination af bedagede fugleoptagelser og håndspillet elektronisk musik har vist sig at være langt mere langtidsholdbar, end de havde turdet håbe, da de debuterede som liveband med en forsigtig og tilbageholdt optræden i foråret 2009. Siden da har Dans & Lær stået bag en række udgivelser med et støt stigende ambitionsniveau, deres koncerter har udviklet sig til sveddryppende og tranceskabende ritualer med synkroniserede visuals og intense call and response-seancer, og skønt Dans & Lær nok stadig måbetegnes som et kultband, vokser fanskaren stadig støt show for show og år for år. 

Helt centralt for Dans & Lærs musik er kassettebåndet ”Havens fugle”, som blev udgivet af Dansk Ornitologisk Forening i 1968. På båndet er optagelser af en række af de mest almindelige fugle i danske haver, og mellem hvert fuglekald træder en myndig herrestemme frem med oplysninger om, hvilken fugl man netop har hørt, og hvilken der nu kommer: ”De hørte grønirisk. Nu kommer gulspurv. ”Stemmen tilhører den erfarne ornitolog Ole Geertz-Hansen. Det var en stor overraskelse for Geertz-Hansen, da Dans & Lær i 2010 kontaktede ham og forklarede, at de havde omdannet hans gamle fuglebånd til dansabel musik og havde planer om lige straks at udgive et helt album baseret pådette koncept. Til alles held var Geertz-Hansen begejstret for Dans & Lærs musik og den rytmiske brug af hans gamle optagelser. I de efterfølgende år dukkede Geertz-Hansen op til en lang række af Dans & Lærs koncerter og var flere gange med påscenen for at dele ud af sin enorme fugleviden og sine mange anekdoter fra felten. Den sidste koncert, den aldrende ornitolog nåede at fåmed, var påHotel Cecil i november 2018. Fåuger efter døde Ole Geertz-Hansen i en alder af 83 år efter et langt og virksomt liv i fuglenes, familiens og musikkens tegn. Det var et stort tab for Dans & Lær at miste deres mentor. Men tilbage stod først og fremmest en enorm taknemmelighed over at have mødt og arbejdet med et begavet, humoristisk og gavmildt menneske.

Debutalbummet ”Havens fugle”blev opkaldt efter Ole Geertz-Hansens kassettebånd og udkom i 2010. Udgivelsen blev dækket ivrigt af blandt andet TV2-nyhederne, Go’morgen Danmark, Politiken, Ekstrabladet, P1, P2, P3, P4 og P5. Og Berlingske Tidende udråbte ”Havens fugle”som en af årets bedste udgivelser. En påalle måder lovende begyndelse.

I kølvandet pådebutalbummet fulgte en lang række koncerter, og der meldte sig snart et behov for at udvide arsenalet af fuglebaserede numre. I efteråret 2011 drog Dans & Lær derfor til Sverige, hvor de i vennerne William Blakes’ombyggede ødegård lagde grundlaget til opfølgeren ”Flere Fugle”. Indspilningerne blev efterfølgende pudset til og forsynet med ekstra lag hjemme i kælderstudiet påNørrebro i København, der udgør Dans & Lærs base. ”Flere Fugle”udkom i 2012. Den blev som debuten flot modtaget af publikum og anmelderskare og dannede afsæt for en yderligere intensivering af Dans & Lærs liveaktiviteter.

Efter ”Flere Fugle” følte Dans & Lær for at ryste posen med lydmateriale og eksperimenterede over en højintensiv weekend i deres kælderstudie med at sætte musik til en række bedagede LP’er med lydmateriale om en række vidt forskelligartede emner såsom hjertelyde, akustik, akkordlære og massageapparater. I bunken af LP’er, der røg gennem det selvbestaltede lydlaboratorium, var dog ogsåen plade med fuglelyde fra New Zealand, som alle bandmedlemmer faldt pladask for –og det blev den, der fik æren af at danne grundlag for Dans & Lærs tredje album med den sigende titel ”New Zealand”. Som pådet danske lydmateriale, Dans & Lær havde baseret de to foregående album på, var der mellem fuglekaldene en myndig herrestemme, der beskrev fuglenes kald og karakteristika. Den newzealandske ornitologstemme tilhørte Gordon R. Williams, som mange steder påLP’en gik poetisk til værks med fugleformidlingen og inddrog citater fra f.eks. Melvilles ”Moby Dick”og Shelleys digt ”Skylark”. Det poetisk islæt havde ogsåindflydelse påDans & Lærs kompositioner, og ”New Zealand”fik påflere numre et mere melankolsk og eftertænksomt skær i forhold til de tidligere udgivelser. ”New Zealand”udkom i 2014 og fik pæne anmelderord med sig påvejen, men høstede ikke såmeget opmærksomhed som forgængerne.

Skønt udgivelsen af ”New Zealand” gik lidt stille af sig, gav den Dans & Lær blod påtanden til at fortsætte udvidelsen af deres lydmæssige og kompositoriske univers. Og afstikkeren til den anden side af jorden gav fornyet lyst til påny at grave ned i de danske fugleoptagelser med friske ører. Dans & Lær ville slåfast, at de ikke alene var en opfindsom gruppe, men ogsået band med vidtrækkende musikalske ambitioner. Efter tre album, der var skåret helt efter gør-det-selv-skabelonen, fik indspilningsprocessen med det fjerde album ”Fra fugl til fugl”en overhaling. Bandet hentede til de indledende indspilninger forstærkning i den kompetente producer Joshua (MØ, Mew, Kent) og rykkede i Echo Zoo Studios i Eastbourne påden engelske sydkyst. Her røg al lyd gennem Tony Viscontis gamle lydpult, der blandt mange mesterværker blev brugt påDavid Bowies ”Scary Monsters”. Resultatet blev en bred palet af numre, der strakte sig fra den stramme og poppede ”Gærdesanger”over den sfæriske og melankolske ”Jernspurv” til den løsslupne, krautklingende og næsten 11 minutter lange ”Tornirisk”. ”Fra fugl til fugl”udkom i november 2018 pådobbelt vinyl, blev fulgt op af en velbesøgt releaseturnéog fik en stribe flotte anmeldelser.

10.07 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
Dans & Lær
Musikcaféen