03.03 Kl. 20.00
Baby Rose (US) + support: Spencer. (US)
Musikcaféen
Baby Rose er en amerikansk sangerinde, sangskriver og producer, som favner et soul’et, råt og robust lydunivers. 
Hendes distinkte vokal og melodiske stil er inspireret fra tidligere R&B- og soul-legender som Donnie Hathaway og Nina Simone.
 
I en alder af 12 år startede Baby Rose sin karriere som artist, men blev først for alvor opdaget i 2018 på baggrund af en række sange, hun havde produceret efter en hård splittelse fra sin ekskæreste.
Siden da har den unge sangerinde været på sin første nationale turné i 2019, som support for Ari Lennox.
Hun udgav desuden sit debutalbum “To Myself” i sommers, som blandt andet er blevet skabt i samarbejde med kunstnere som St. Beauty, The Internet og Ari Lennox. 

Support: Spencer. (US)

Da Spencer. droppede ud af college gav han sig selv et år til at få skabt sig en karriere. Mindre end et år efter havde han opnået millioner af streaminger på Spotify med de to singler “Want U Back” og “To Be You”, flotte anmeldelser på begge sider af Atlanten og underskrevet en pladekontrakt med det prestigefyldte pladeselskab 4AD.

Den fængende single ‘Automatic’ er et godt eksempel på den 20-årige sangers nuancerede måde at kombinere forskellige genrer: Der er R&B i hans fløjlsbløde vokal, hiphop i hans utraditionelle beats, en funky basgang og følelsesladet indierock i guitar-riffet. Han nævner selv alt fra Miles Davis til Thundercat som inspiration og skriver og producerer stort set alt hans musik selv. ‘Automatic’ er hans første forsmag på samarbejdet med 4AD og det lyder til, at der er noget godt i vente.

03.03 Kl. 21.00 / Dør Kl. 20.00
Baby Rose (US) + support: Spencer. (US)
Musikcaféen