Coronavirus

Update: Nedlukningen forlænges

Nedlukningen af de offentlige institutioner blev på pressemødet i den 23. marts forlænget med yderligere to uger. Huset er derfor lukket frem til 13. april.

Arrangementer som skulle have været afholdt i perioden vil blive aflyst eller, hvis det er muligt, rykket til et senere tidspunkt. Det vil være muligt at få refunderet billetter gennem den pågældende billetudbyder for arrangementet.  Spørgsmål kan rettes til info@huset-kbh.dk.

 

 

12/03: Huset lukkes i 2 uger

 

Vi er vågnet op til en ny virkelighed i Danmark. Huset lukker ned de næste par uger ligesom mange andre institutioner for at minimere smitte med coronavirus/COVID-19. Vi skal passe godt på hinanden, og det betyder desværre at vi må undvære hinanden en tid.

Alle kulturaktiviteter i Huset til og med fredag den 27. marts, er derfor indstillet. Vi arbejder hårdt på at finde nye datoer for om muligt at rykke arrangementer, men der vil også forekomme aflysninger. Også Huset 50-års jubilæum, som skulle have fundet sted den 1.-4. april, udskydes af hensyn til den aktuelle situation. Vi forventer at fejringen vil finde sted i starten af september i stedet. Har du købt billetter til et event i Huset i perioden og arrangementet aflyses, refunderes billetten. Hvis arrangementet rykkes til ny dato vil købte billetter kunne bruges til den nye dato, og der vil stadig være mulighed for at få billetten refunderet. Vi opfordrer til, at du følger med her på hjemmesiden og på Facebook, hvor der vil komme yderligere information. Vi håber på alles forståelse og tålmodighed i forbindelse med de aflyste arrangementer.

Vi glæder os til at se jer alle igen, når vi er kommet igennem denne tid.

Har du spørgsmål, så skriv til os på info@huset-kbh.dk.

Eller Læs mere på kk.dk/corona

 

Kærlig hilsen

Huset