02.06 At 19.00
Oplæsningsaften med Cecilie Lind, Pia busk & Ida Marie Hede
Stardust
Free

Forlaget Gladiator præsenterer oplæsningsaften med Ida Marie Hede, Cecilie Lind og Pia Busk, der hver især udkommer på Gladiator til foråret: Ida Marie Hede med “Bedårende”, Pia Busk med digtsamlingen “Corinna og jeg” og Cecilie Lind med romanen “Til en engels forsvar”.

Kom og vær med til et formidabelt arrangement, hvor disse tre forfattere taler om og læser op fra deres nyeste udgivelser.

CECILIE LIND: TIL EN ENGELS FORSVAR

Cecilie Lind har en fuldstændig vanvittig fornemmelse for sprog. Hver eneste sætning betyder noget. Ikke kun på et semantisk niveau, den har attitude eller temperament eller hvad vi kalder det: den vrænger, er sødladen, indigneret etc. Skriften bliver sine steder næsten hallucina­torisk, det vil sige: den gør sig her og nu, i det jordiske, ofte i et visnende eller ruinøst niveau, samtidig med at den opløser tid og rum og bliver svim­mel og udarter med meta-kommentarer og synske hvirvler.

En engel forløber sig. Hun skulle tage sig af et barn, som skytsengel, men forelsker sig i bar­net. Hun bliver lidenskabelig og vil kysse, og det kan vi ikke have. Det holder sam­fundets moral ikke til – og englen stilles for retten.

PIA BUSK: CORINNA OG JEG

Seksualitetens mørke sider er det centrale tema for digteren Pia Busk. I sin anden digtsamling uddyber hun sit litterære projekt med en vidtfavnende versfortælling, der trækker på både oldtidens elegiske digte og på nutidens rå erfaringer.
Fortælleren, en ung kvinde, opsøges i de tidlige forårsmåneder omkring årtusindskiftet af en ældre, halt professor. Forholdet udvikler sig og snart kommer professoren som fast gæst hver uge. Fra Ovid kommer også den kvinde, professoren er betaget af og som spejles i ti­tlen: Det er Corinna fra Ovids første og mest erotiske digte: Eskapaderne.

IDA MARIE HEDE: BEDÅRENDE

Ida Marie Hedes Bedårende består af fire dele og handler om familien og det samfund, der omgiver den. Det handler om familiens fortid og fremtid. Om fødsel, småbørnsidyl og hverdagsliv. Om intimitet, hengi­velser og misforståelser. Om sorg, nostalgi, opbrud og død. Om overlevelse, forfald og undergang.

Læs mere om udgivelserne på Gladiators hjemmeside:
https://forlagetgladiator.dk/pages/forarsprogram-2017 

02.06 At 19.30 / Doors At 19.00
Oplæsningsaften med Cecilie Lind, Pia busk & Ida Marie Hede
Stardust


  • Admission 0kr